Planlæg din kanotur her

Sejladsen på Ribe å kan starte ved Stavnager bro (1). Herfra er der 10 km til Ribe og 17
km til udløb i Vadehavet ved Kammerslusen (2). Lige øst for det gamle Ribe sejler man
gennem et vildtreservat (3), hvor det kun er tilladt at sejle i hovedstrømmen, se detailkort.
Straks efter passage af jernbanebroen (4) i Ribe skal man holde til venstre og følge
Stampemølleå, hvor der er en ophalerplads (5), hvor kanoen kan tages op. Bemærk, at
den midterste del af Stampemølleåen kun må besejles af bredejere. Sejlads vest for Ribe
(Ribe Vesterå) kan startes fra Hovedengen (6) ved Ribe Vandrerhjem.


Ribe Å
Ribe Å dannes ved sammenløbet af Gels Å og Fladså.
Ribe by deler åen i to afsnit, nemlig Ribe Østerå og Ribe Vesterå. Delingen skyldes at man i 1250 byggede en dæmning over åen, således at vandstanden i Østeråen blev hævet. I dæmningen anlagdes 3 møller, som udnyttede vandkraften i åen. Opstemningen i Ribe omdannede åen til en langstrakt sø, som nåede helt til Skallebæk/Varming. Oprindeligt løb åen nord om Varming og mod vest til Tange før den drejede mod syd til udløb midt på den langstrakte sø. I 1828 fik åen sit nuværende løb gennem indlandsklitområdet umiddelbart vest for Varming. Formålet var at styre åens vandmasser og de meget betydelige mængder sand, som den transporterer. Sandet blev aflejret i den langstrakte sø, som nu er helt forsvundet. I dag har åen et kanalagtigt forløb omgivet af enge. Her fandt Ribestorkene et vigtigt spisekammer, som dog siden 1930’erne har mistet sin værdi på grund af tørlægning som følge af sænkning af vandstanden i sommerhalvåret. Siden 1960’erne har Ribe i bedste fald kun haft et enkelt storkepar. Ribe startede som en handelsplads omkring år 700. I middelalderen var byen Danmarks vigtigste udskibningshavn mod vest, netop på grund af beliggenheden ved åen. Åen blev byens livsnerve og grundlaget for dens velstand. Sejladsen mellem byen og Vadehavet besværliggjordes dog af et stærkt snoet forløb. Trods planer allerede fra 1600-årene blev der først gjort noget ved det problem i 1855 og 1918, hvor de 3 vestligste åslynger blev
afsnøret. Men da var det for sent til at opretholde byen som vigtig eksporthavn. I så henseende tabte Ribe allerede i 1875 konkurrencen med Esbjerg. Blandt årsagerne til at det gik så galt var paradoksalt nok, at åens udretning sænkede vandstanden så meget, at selv sejlads med mindre motorbåde er vanskelig i sommermånederne.

Sejladsen på Ribe Vesterå starter ved Skibbroen – Ribes gamle havn. Her kan man på stormflodssøjlen se markeringer af de værste stormfloder, som har hærget byen siden 1634 Kort før passage under byens vestlige omfartsvej kan man på venstre hånd se Riberhus Slotsbanke (9), hvor der indtil midten af 1600-tallet lå et slot, hvor kongen i perioder tog ophold. Videre mod vest sejler man gennem den flade Ribemarsk og de gennemskæringer, som afsnørede de føromtalte åslynger. Længst mod vest kommer man til Kammerslusen i Ribediget, som blev anlagt i 1912. Siden da har Ribe ikke været hærget af stormfloder.


Kongeåen
Kongeåen (50 km) har sine udspring ved Vejen og Vamdrup. En del af åen dannede indtil
1920 grænse til Tyskland. I slutningen af 1970’erne blev den ikke regulerede Kongeå med omgivelser fredet fra
Knagemølle til Gredstedbro. Åen hører til de smukkeste vandløbsstrækninger i Danmark, og hovedparten slynger sig gennem græssede enge. Det snoede vandløb har klart vand med en frodig plantevækst. Kun den nederste del vest for Gredstedbro er reguleret. Efter kun ca. 2 kilometers sejlads løber Andst Å sammen med Kongeåen. Her ligger Knagmølle (2), der er en restaureret vandmølle med et gammelt vandhjul. Ved Kongeåens Dambrugs stemmeværk (3) øst for Foldingbro kan man gøre holdt og gå ad grusvejen mod nord til Sønderskov Mølledam (7) og videre til den gamle herregård Sønderskovgård (8) fra 1620, hvor museet på Sønderskov holder til. Foldingbro er en gammel grænseby med en kro på hver side af åen. Ved Foldingbro er der en campingplads. Vest for Foldingbro kan man gå til de 60 m høje Åtte Bjerge (9), hvorfra der er en storslået udsigt over Kongeådalen.
Videre mod Gredstedbro passerer man Villebøl (10), hvor der er overnatningsmulighed på campingpladsen umiddelbart syd for åen. Vest for Gredstedbro kommer man forbi den smukt beliggende Vilslev Kirke. Den nederste
strækning af åen, vest for Vilslev, blev reguleret efter 2. verdenskrig. Sejladsen slutter ved havslusen, der blev bygget i 1912.


Sneum Å
Fra Endrup til Størsbøl er Sneum Å ureguleret. Nedenfor Størsbøl (4) blev åen i 1950’erne reguleret helt til udløbet i Vadehavet, og i forbindelse med reguleringen blev der lavet to betonstyrt ved Størsbøl og to mellem Nørå og Sdr. Vong (5). Betonstyrtene blev anlagt for at afvikle en del af faldet på åen, der var blevet kortere efter at svingene var forsvundet. I 1992 blev styrtene ombygget til stryg for at lette vandrefiskenes passage. Ved motorvejen er åen lagt tilbage i et par af sine gamle sving. Ved Sneum Ås udløb i Vadehavet – Sneum Sluse – er der en flot udsigt over Vadehavet, og i klart vejr kan man se til Fanø og Ribe. Inden for diget ligger Sneum Digesø (12), der har et rigt fugleliv. På P-pladsen ved Digesøen er der opstillet en stor kikkert. Søen er en tidligere klæggrav, hvor man har gravet ler (klæg) til forstærkning af diget. Læs mere om Sneum Digesø.